Sådan kommer I godt i gang med sexlegetøj

seng

Går du med tanken om at pifte dit sexliv en anelse op ved måske at prøve noget nyt? Måske er det tid til at introducere nyt sexlegetøj til dit sexliv for at få nye, spændende oplevelser, der kan være med til at holde passionen ved lige ved at gøre sexlivet både sjovere og mere fornøjeligt end nogensinde. Her kan du læse om, hvordan du kommer godt i gang med sexlegetøj.

Vend idéen med din partner

Har du en fast partner, bør du først og fremmest vende idéen om at introducere sexlegetøj til jeres sexliv med vedkommende, hvis ikke allerede du har gjort det. Nøglen til et godt sexliv – med eller uden sexlegetøj – er god kommunikation og muligheden for at udtrykke sine lyster, fantasier og behov til hinanden. Måske har din partner selv leget med idéen om sexlegetøj eller også kan vedkommende måske fristes til at prøve det af, når du udtrykker din idé. Det vigtigste er, at I bliver enige om, at det er noget, der kunne være spændende at prøve af, og at I i øvrigt bliver enige om, hvilket omfang, I har lyst at prøve det I. Sexlegetøj findes nemlig i et utal af afskygninger, og hvilket legetøj I skal vælge afhænger både af, hvor modige I er, hvor erfarne I er, og hvad I nærmere bestemt har i tankerne.

Sexlegetøj findes i mange afskygninger

Ordet “sexlegetøj” dækker nærmere bestemt over en hel vifte af forskellige ting. Fælles for dem er blot, at der er tale om en form for remedier eller tilbehør, som kan være med til at gøre sexlivet lidt sjovere og mere spændende. Der er altså tale om et vidt begreb, der bestemt tåler nærmere definering, hvis du og din partner skal kaste jer ud i det. Det faktum, at I har lyst til at prøve sexlegetøj af, betyder det ikke, at I har lyst til at kaste jer ud i en hvilken som helst form for sexlegetøj. Snak derfor om, hvad I kunne tænke jer at prøve, inden I går i gang. Har I allerede snakket om at prøve sexlegetøj eller har I prøvet det før, kan du også overraske din partner med et nyt stykke legetøj – måske i gave til en romantisk aften i hinandens selskab.
Der findes sexlegetøj i mange afskygninger – helt fra mindre elektroniske apparater til deciderede møbler såsom sexgynger. Er I nye inden for dette univers, kan det være en god idé at starte stille og roligt i den mindre ekstravagante ende af spektrummet. Måske har I allerede på forhånd en forestilling om, hvad I gerne vil prøve, eller også kan I gå på opdagelse i det udvalg butikker, der forhandler sexlegetøj kan tilbyde. Hvem ved – måske finder I frem til noget, I slet ikke havde overvejet, men som I er interesserede i at prøve. Læs også gerne op på de enkelte typer af legetøjs forskellige egenskaber, så I ved, hvad I skal forvente, og hvordan de skal eller kan anvendes.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*