Sådan gør du hverdagen nemmere og mere effektiv

Vi stræber alle efter en nemmere og sjovere hverdag. Samtidig bliver vi mødt med stadig højere krav om at være mere effektive. Disse er dog ikke gensidigt udelukkende, og med et par simple huskeregler kan du lære at mestre dagligdagen.

Hav altid en taske med

En taske er essentiel i næsten alle aspekter af dit liv. Så snart man forlader husets trygge rammer går det op for en, hvor vigtigt det er at have styr på sine personlige ejendele.

Det gør sig gældende lige meget om det er computeren og de vigtige papirer på vej til arbejde eller dagens indkøb på vej hjem fra supermarkedet.

Tasken er ens personlige orden i en ellers kaotisk verden. Det skaber ganske enkelt en tryghed altid at have styr på hvor ens ejendele er.

Det betyder dog ikke at ens taske udelukkende behøver at være praktisk. Du kan sagtens have en taske der er både praktisk og smuk. Hvis du faktisk bryder dig om din taske, er der langt større chance for, at du kommer til at gå med den på en daglig basis.

Hold styr på maden

Mad er en af de største udgifter for den gennemsnitlige dansker, alligevel spilder vi tusinder af kroner på mad vi ikke spiser, fordi det ender med at fordærve i køleskabet. Ellers ender det i skraldespanden, fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skal gøre af resterne.

En nem måde at undgå dette enorme spild, er altid at vide hvor meget og hvilken mad der er i dit køleskab. Lav som hovedregel aldrig mere mad end du kan spise, og hvis der alligevel opstår rester, så sørg for at opbevare dem i separate opbevaringsbokse.

På den måde ved du hvor stor din restemængde er og sikrer samtidig, at der ikke er noget, der forputter sig blandt alt det andet.

”Store restedag” kan sagtens gøres til en god, ugentlig tradition. Tag alle køleskabsresterne, varm dem og sæt dem på bordet. Dette kan endda give anledning til spændende og kreative retter lavet af op til flere rester. Næsten alt kan spises i en æggekage.

Hold dig sund

Der er ikke noget mere frustrerende end at lade hele sin uge gå til spilde fordi man ligger syg. Med et par enkle vaner kan det dine syge dage dog sagtens formindskes betragteligt.

Nogle gange kan en omgang influenza ikke undgås, men som regel kan et godt immunsystem redde dig fra rigtig mange sygedage. Opmuntrende nok, så er et stærkt immunsystem ikke noget, man er født med; det er noget, der kan trænes op.

Reglen for en sund livsstil er ganske simpel: Du bliver hvad du spiser. Hvis du har en varieret og næringsholdig kost, har det en tydelig både fysisk og mental effekt på din krop.

Ofte er det dog ikke muligt at opnå den grad af næringsindhold, man kunne ønske sig i den daglige kost. Særligt i vintermånederne kan det derfor være en god idé at tage vitaminpiller eller et andet kosttilskud.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*